top of page

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Agrias tips til ridning i trafikken

Agrias kampagne ’Heste i trafikken’ stiller skarpt på, hvordan du træner din hest til at blive tryg ved andre trafikanter, hvad du selv skal være opmærksom på, og hvordan du færdes i trafikken på hesteryg. Se Agrias kampagnevideoer nederst i artiklen.

Ifølge Agria kan du følge disse fire trin, når du skal vænne din hest til trafik:


1.   Væn allerførst hesten til en stillestående cykel og en slukket bil; lad den snuse til og undersøge begge dele for at finde ud af, at de ikke er farlige.

2.   Når hesten er tryg ved en slukket, stillestående bil, går du skridtet videre og vænner den til en tændt, stillestående bil og de uvante lyde og den nye lugt, bilen laver.

3.   Næste skridt er en bil og en cykel der kører langsomt. Start et godt stykke bag bilen/cyklen, og vær opmærksom på, hvordan hesten reagerer – og bevæg dig langsomt tættere på.

4.   Herefter kan du gradvist begynde at vænne hesten til mere befærdede veje. De første gange er det en god idé at følges med en allerede trafiksikker hest.

 

Agria påpeger, at du skal forberede dig på forskellige udfordringer, der kan dukke op på turen. Fx skilte, skraldespande, plastikposer, barnevogne med grædende børn, blafrende vasketøj og løse og gøende hunde i haverne.


Agrias tjekliste til ryttere – i trafikken:


  1. Husk altid din ridehjelm

  2. Udvis tålmodighed og tal beroligende til din hest.

  3. Undgå større trafikerede veje, hvis det er muligt.

  4. Rid i højre side af vejen.

  5. Brug tydelige signaler overfor andre trafikanter: Lær, hvordan du signalerer ”Stop", "Sving" og "Sænk farten".

  6. Kryds vejen sikkert; stop og tjek vejen i begge retninger.

  7. Vær et godt eksempel for andre trafikanter




 
 
 

Commentaires


Annonce

Annonce

Annonce

Annonce
Annonce
Annonce
bottom of page